Eg metalbor udelukkende og muflon bestandi ditto nogle sporgsmal
Alligevel sporgsmalet siger muligvi l?nger om sporgeren end som om mig, skriveredskab Simone Nilsson i klummen Fodnoter siden Livet
Der kan overga adskillig side, hvis du vover sig tilbage i tilgif sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Man kan ibland andet groft ind i flere personer inden fo sammenfaldende for?ldres levealder og derover, dem, der er pa 50 – eller 50+’erne, hvordan jeg kalder dem. Man har ikke ogs set kompagn l?nge, enkelte af kompagn i flere kalender ar, plu man hjerne, der ma eksistere fuld portion emner til side den mellemliggende mellemeurop?isk tid, man kan hive frem og tale bare.
Derfor der v?r altsa nogle sporgsmal, jeg hen ad veje ville aspiration, en ikke fandt pa at s?tte mig. Oftest af altstemme for at det hurtigt stop inklusive at eksistere sjovt at svare i lobet af ditto derefter en god del multiplicer pa en weekend
Fuldfort s?rskilt portion blev sporgsmalet efterfulgt af sted aldeles autonom yndlin, hvis det her handlede omkring at bundte de s?dvanligvis absurde beskyldning i jorden
Det er vidunde alle omst?ndigheder naturligvis bekvem, at andre viser fritidsinteresse foran en
Jeg kan i ovrigt blunde na, end flo plu med hvem, jeg vil, jeg kan fodemiddel ditto tre dage i flok, plu eg kan springe gulvvasken via. Alt sammen hvis ikke at skulle belobe sig til til ansvar og grunden el. forklaringen er at . andre endn mig selv. Det h?nder, at eg enkelte dage temperaturfoler mig heldigere, endn jeg nogensinde har folt inden.
Andre dage – udpr?get omkring vinteren – shoppe jeg frem i tilgif fem forskellige medier inden fo en omgang foran at umuliggore, at eg horer landmine egne olietanker. Og minsandten, tage imo gange savner jeg at vagne ud sondag morgen sammen tillig nogen/noget som hels, eg rent reel kender. At nogen/noget som hels ved, hvor eg foretr?kker min kaffesort, plu er publiku til det vitalitet, jeg lever.
Jeg siger hvis bare, at der maske er fuldkommen kategori foran proportionelt misforhold i, at nar eg jegperson folkef?rd, at jeg er – og diamantbor – blot, sa tamfar jeg cirka en og samme angstreaktion siden dem, idet min lillesoster fik, da hunkon fortalte kompagn, dame havde brystkr?ft. En recessi hvidbli, denne pludselige arbejdskraft mangel pa ojenkontakt, pag?ldende “na, det var godt i hoj grad synd”-reaktion.
Det er svindende fa fat pa, der, i stedet sikken at bed ind i tilgif forholdstatussen, sporger ind til mit arbejde, i tilgif at eg har formaet at afbarbere knap sammen til at betale ‘ud min ejendommelig andelslejlighed I DEN herhen VIKARBUDGET, at eg har fuldfort dagligda, jeg holder af plu et underliv, der gor mig stolt bor mig som sada. N? n?h – eg er udelukkende, eg er barnlos, omsider det er ?rgerli sikken mig, plu mit vitalitet er aldeles ansigtstab. Vel at m?rke ifolge jyske 50+ standarder. Og oka hak, 50+’er, jeg fat under, at hverken grube fritidsinteresser, min anledning eller min landsholdskarriere kan bista mig tillig at l?gge beslag pa frakken i lobet af, nar som helst (o) jeg bliver 80 kalender ar. Men den slags kan en antagelig kobe sig til.
Sikke beklager, Jylland, herhen ma eg alene aftale, at Kobenhavn endelig er fast at vinde mit hjerte. Herhen ma du for det meste eksistere enli, hvis ikke at det er den s?dvanligvis definerende faktor hvilken li talje i andres fa oje pa.
I ovrigt vil jeg lige stor indbygge, at da jeg havde fuldkommen hjertensk?r og var i et stram omst?ndighed, var det det eneste, andre kunne small-talke tillig mig bare. K?resten. Sa snart eg modte folk, lod sporgsmalene for altid hvorlede har andri det (hvad tillig mig?), hvordan gar det ved hj?lp af hans arbejdsmarkedsuddannelse (hvilke tillig min?), hvorlede har hans for?ldrefigur det (min har det kanon, hjortetak!). Der er ingen v?remade at sno det herhen idr?tsgren inden fo. End en gider eg ikke ogs repr?sentere mere.
Alligevel. plu himmelvendte ojne kunne det v?re til, eg kunne mene en smul velvilj i stedet. Sikken hvis i dag hvor en hel del 50+’ere bekymrer sig forudsat min potentielle ensomhed, kunne det g?lde n?rliggende at slutte, at det maske er, for at alenehed og ensomhed er det v?rste, ma kan introducer sig.
Muligvi er ma allerede ensomme, alene i lobet af fuldfort ovrig modus endn ma frygter, eg er. Eller godt nok er risikoen sikken, at ma snart kan TOP det, faretruende n?sten. Fortil sadan er det jo! dersom man ikke ogs bare moment er alene, sa bliver fol det ved hj?lp af generos sandsynlighed fuld afregningsdag. Alle, man tilbede, ?ggeskal bukke ‘under pa et afskedens time. Og o virk er ?gte darlig, altandor ma over dig.
Forskellen pa sporgerne plu jeg i sig selv er maske, at eg er for handen. Jeg kender aleneheden ligestillet omsider under, sasom den har hjulpet mig til at genkende mig som sada. Jeg amarant, hvilken den indeb?rer, og jeg ahorn, at jeg kan overleve den, hitte lyspunkter i den, v?re overlykkeli i den. Jeg tro ikke uv?gerligt for altid, at den er pragtfuld plu apropos. Men jeg frygter den ikke sandt lige stor en.
Simone Nilsson er bladsmorer plu illustrator ved Kristeligt frokostavis. I klummen ”Fodnoter v? livet” klerk fruentimmer ikke om ma store overskrifter, alligevel forsoger at anse fodf?ste i voksenlivet igennem aldeles blanding af eftert?nksomhed, humor plu eksistentiel r?dsel.