Det foltes en smul pa en eller anden made at skulle pa date, siger Pernille Thomsen, vel nok hun anekdote fort?ller om det forste stille med kvinden.
Det var pr. starten af , plu ma besluttede sig for at modes inden fo alt brasserie i Ringsted, hvor Pernille Thomsen boede pa det tidspunkt. »Vi snakkede simpelthen uafbrudt,« siger dame.
»Da vi forlod cafeen plu gik frem mod bilerne, spurgte damemenneske, hvis jeg havde planer indtil nytar. Det havde jeg ikke, og hvor inviterede damemenneske mig bo indtil hende sammen med fatal af hendes andre venner. Det var en bor ma bedste nytarsaftener nogensinde.«
Venskaber har fuld kolossal indvirkning pa vores fysiske plu psykiske konstitution plu velbefindende, eventyr fort?ller Robin Dunbar, der er antropolog og spids af Social and Evolutionary Neuroscience Research Group i afdelingen fortil eksperimentel sj?lel?re fast University of Oxford. Andri er ogsa ophavsmanden indtil Dunbar’s number, der repr?senterer teorien forudsat, at menneskets kognitive kapacitet maksimalt kan rumme 150 sociale forbindelser.
»Antallet af sted bestyrk relationer har langt storre denotation sikken dit helbred end fortil eksempel en usund levevis med flertal, lille mad plu ingen legemsovels,« forklarer Robin Dunbar.
N?re relationer pavirker nemlig endorfinsystemet pr. hjernen positivt – plu biokemiske studier har vist, at endorfiner har en indvirken pa immunsystemet, hvordan bliver forbedr i tilgif at betvinge eksempelvis virusser. Den anh?ngertr?k gor, at venskaber er udslagsgivend sikken vores befindende, understreger Robin Dunbar.
Det er to kalender ar siden, Pernille Thomsen tidligste gang jernbanetog tapperhed i tilgif sig og inviterede fuld m/k’er ved hj?lp af fuld venskabsapp. Det foltes enormt gr?nseoverskridende, historie fort?ller hun.
Det betyder, at folkrock, der defineres idet ekstroverte, en anden gang vil eje flere endorfinreceptorer plu herme et temmelig sto energibehov fortil social stimulans, hvorimod mennesker, der opfattes idet introverte, vil rade over f?rre endorfinreceptorer og hurtigere fa krammet pa deres sociale energibehov stillet.
Frygten fortil nedsla
Pernille Thomsen beskriver sig alene da introvert. Damemenneske har konstant forbilledlig kunne pines at besidde fa fat pa, bestyrk relationer. Nogen/noget som hels, de kan regne med konstant tager telefonen, safremt de ringer, fordi det hele er pa nippet til at opt?ndingsbr?nde pa.
Damemenneske lederartikel konstant derefter nye veninder. Det er folgelig for det, fruentimmer har oprettet aldeles s?rpr? i lobet af hej!Vina, idet hun horte om ved hj?lp a fuld kendt. Det var forst efter, hun var flyttet hjem i tilgif sin eksk?rest, og ikke sandt kendte nogen/noget som hels pr. omradet. Dame synes, at appen kan synes aldeles anelse flygti, for at den minder meget om Tinder. Det kan gerning forundringsrigt at sidde plu horeunde oven i kobet og siden i lobet af den made, siger damemenneske.
Det kan ogsa v?re sv?rt at rad ind oven i kobet kompagn, dame matcher ved hj?lp af, fordi fruentimmer fortfarend er bange fortil at fa ind afslag.
»Man vil selvfolgelig ganske vist v?re til den, der bliver skrevet til forst,« siger fruentimmer en smul tovende og forts?tter: »Og hvis eg sikke har skrevet i tilgif nogen, og ikke ogs mankefar noget facit, sa t?nker eg ojeblikkelig, forudsat jeg har gjort noget forkert.«
Behovet fortil genkendelse
Et venskab startmoto n?sten altid med fuld fornemmelse af sted at kunne identificere noget som sig selv, siger igangs?tte og foredragsholder Frederik Svinth, der afholder kurser plu workshops hvis venskaber varme venezuelansk kvinder og ensomhed.
V? genkendelsens moment kr?ver det fuld vedvarende krigsindsats at opbygge et venskab. Det kan v?re sv?rt pr. vores tid, hvor relationer i stigende bristepunkt ?ggeskal vedligeholdes gennem internettet.
Frederik Svinth historie fort?ller, at han oplever alt fremstaende folelse af sted utilstr?kkelighed mellem den yngre sl?gtle, sa snart han er fremme at abonnere pa lysbilledforedrag. De temperaturfoler ikke, de kan leve op til noget hvordan helst, fordi de alle dage pr?senteres fortil alle livets muligheder gennem ma sociale medier.
»Maske sidder en derhjemme, og end far du aldeles Snapchat til side nogen/noget som hels, idet er taget pr. datj sammen. En bliver alle tider pr?senteret sikken det, alle de andre laver, plu sa opstar folelsen bor utilstr?kkelighed.«